torsdag den 30. september 2010

Nye loppefund

Hermed et par af loppesæsonens fund. Bordet havde tidligere lidt længere ben og var brunt og grønt. Nu har det fået beskåret benene en smule og er malet i en svag lyseblå. skamlen minder om min morfar og mormor og den kunne jeg da ikke lade stå. De er et godt match, synes jeg!

 bolig 034 bolig udvisket

Og nej, jeg har ikke ved en fejl sat to ens billeder ind, jeg er bare blevet besat af fotoredigering. Bemærk detaljen på det nederste billede, hvor billedet er sløret, mens skamlen står skarpt… :fotonørd: :-D

torsdag den 23. september 2010

Se min kjole...

Jeg har syet en kjole !!! Med det nye easy kjolemønster fra stof og stil kan selv nybegyndere ud i syning få et stykke stof til at ligne noget.

Jeg har brugt fed grå velour perfekt til efteråret og så har jeg forlænget ærmerne samt rynket dem forneden for at få dem lidt posede.
Glæder mig allerede til at sy en sort model og pimpe den a la disse!



Den ser lidt uformelig ud på nederste billede, men har altså en fin facon i virkeligheden.

onsdag den 22. september 2010

Hurraaa!

Mellemstebarnet fylder 8 år idag. Dagen har været stille og rolig. Vi har hygget, spist kage og leget med gaver. Først i morgen og i weekenden går det løs med fejringen for alvor. 8 år er helt vildt, jeg synes lige det var igår vi fik ham i armene for første gang... Men nu har vi altså kendt ham i 8 år og vi er rigtig heldige for skønnere 8 åring findes ikke (hvis du spør' mig)

tirsdag den 21. september 2010

Menneskealbum

Købte denne fantastiske bog i Prag. Titlen Menneskealbum dækker over tegninger af alle mulige slags mennesker. Det grafiske udtryk sammen med de helt vidunderlige farver er jeg helt vild med. Meningen var egentlig at jeg ville hive nogle af siderne ud og hænge op, men jeg nænner det faktisk ikke.












Det ville da være synd at rive siderne ud, ikke ?!

torsdag den 16. september 2010

Rund pude

Når tiden skal slåes ihjel og tankerne skal have ro, er sådan et pudeprojekt en god idé. Bagsiden er mørk lilla med knaldrød knap.