Mette –nu med award! Vel at mærke “Kreativ Blogger Award”. Jeg er beæret, fordi jeg ikke kan diske op med et hav af inspirerende kreationer (endnu ;-)), men den minder mig om mit løfte til mig selv for dette år; nemlig at være mere krea og kaste mig ud i tingene!
Jeg har fået awarden af Malene, som jeg mødte på Karens hæklekursus. Desværre var jeg vældig optaget af at lære bare en smule hæklekunst, så det var ikke meget snak det blev til, men jeg håber på et møde ude i virkeligheden en anden gang :-)
Med awarden følger disse kriterier:
A: Vise den på bloggen – kommer her:
B:Linke til den jeg har fået den af - Se ovenfor
C: Skrive 7 Ting om mig selv
D: Give awarden videre til 7 andre
7 ting om mig:
1: Jeg er mor til 3 drenge (Nov. 2000, Sep. 2002, Jun. 2005) og der er knald på, skulle jeg hilse at sige :-)
2: Jeg har læst tjekkisk og boet i Prag af flere omgange, og anser denne by som “hjemme”. Jeg er der gerne flere gange om året og er vild med ALT tjekkisk :-) - også knødler!
3: Min blog var oprindelig tiltænkt at være en blog om alt og intet, og hovedsageligt billeder fra Prag. Pragdelen har jeg flyttet til min anden blog Praguemylove. Jeg bliver glad for besøg der også :-)
4: Bloggen fik sit navn, da jeg for sjov oprettede den og mit blik samtidig faldt på en pose fra en fantastisk butik i Prag – Differentia. Nu kunne jeg dog godt tænke mig et mere mundret navn, men er i tvivl om, hvorvidt jeg skal omdøbe den??
5: Jeg er HOOKED på det her blogging :-)) Og arbejder meget (mentalt!) med at finde ud af, hvad min blog egentlig skal være for noget. Skal det være små projekter, personlige beretninger, eller et sted midt i mellem. Men et er sikkert: Det giver mig god energi at få kommentarer fra jer!!
6: Jeg har også boet maange år i Århus, og føler mig i ufrivillig eksil her på Fyn. Håber på at 2010 måske kunne blive året, hvor jeg kommer “Hjem til Århus, åh åh..”.
7: 2010 skal være året, hvor jeg kaster mig ud i alle de kreaprojekter jeg har lyst til UDEN at give op efter første forsøg. “Det er jo ikke produktet, men processen.. bla bla" og indtil videre går det meget godt: Er igang med dagens 2. hæklede mobiltaske!
Awarden har været mange gange rundt i blogland efterhånden, og jeg rammer nok nogen som allerede har fået den, men jeg vil gøre et forsøg på det modsatte!
Den allerførste der falder mig ind er: Pillepalle! Fordi hun er et fantastisk hjertevarmt menneske, der spreder glæde omkring sig i de små blogger-hjem. Og fordi hendes blog er fyldt med dejlige farver, og fantastiske hæklerier. RESPEKT :-)
Kaspara, hvis blog er et skatkammer af inspiration og positivitet og fordi hun er så god til at kommentere. Sådan noget gør mig glad :-)
Kardemomme, fordi hun har FIN FIN blog i lækre farver og en varm tone både på sin egen blog og når hun kommenterer på andres. - Og så fordi hun også har en speciel relation til Prag ;-)
Christine for hendes farver og skønne stil og for at dele gavmildt ud af sin idéer!
Ulla, for den fantastiske energi og humor i hendes indlæg. Og selvfølgelig for alt det dejlige retro-stuff hun laver!
Karen marie, fordi jeg er afhængig af min daglige dosis fra hendes blog. Den er uden sammenligning! Ved ikke hvor mange gange jeg har været gennem ALLE hendes indlæg.
Sidst men bestemt ikke mindst Lise (jaja, hun har lige fået denne kæde-award, men jeg vil alligevel tage hende med her) for at dele hverdagens små skærmydsler med os alle, for at være vanvittig inspirerende og dele sin krea-kunne med mindre begavede udi i disse discipliner (mig), og for simpelthen at være verdens cooleste søster :-)