Jeg er blevet opfordret af både Pillepalle og Karen til at vise nogle af mine loppefund. Og dem er der mange af! Men slet ikke så mange som før i tiden. Efter jeg er blevet sendt i eksil her på fyn har gode loppemarkeder været en mangelvare. Her er intet, der kan måle sig med bagagerumsmarkedet på Ingerslev Boulevard “hjemme” i Århus (Kan I høre jyden tale :-)) og derudover havde vi bare på et tidspunkt fået alt for mange ting indenfor dørerne, så jeg har luget gevaldigt ud i mine loppesamlinger og opstillinger de sidste år, men møblementet her består til stadighed overvejende af loppefund og arvegods.
Det var svært at vælge. Jeg tænkte og tænkte. Og alt imens begyndte kameraet at blive træt. Diverse røde lamper begyndte at blinke på displayet. Advarsler om at det snart ville opgive ævred, hvis ikke jeg snart kom i omdrejninger. Så i al hast og med undskyldninger for den ringe billedkvalitet:
Gammelt emaljeskilt, der på tjekkisk reklamerer for vaskepulver. Faktisk fundet i Odense :-)
En klassiker i mange hjem disse år, men det gør den ikke mindre elsket her, tallerkenrækken fundet en solbeskinnet søndag formiddag på loppemarked i Århus.
Køkkenskabet hang ene og forladt i vores værksted, da vi overtog huset her. Nogle bøtter maling og nye greb senere rummer det en betragtelig del af vores service (modsat skabet befinder sig resten af indholdet, mens det venter på at blive vasket op, men der var jo så dejligt vejr i dag… (nej vi har ingen opvasker!)
Endnu et emaljeskilt. Denne gang indkøbt i Prag. Skiltet har befundet sig ved en gadedør, hvor det informerede om, at her boede en læge fra det tjekkoslovakiske Røde Kors.
Skabet her stod tilbage ved lukketid, så det var meget billigt. Nu har det fået en skøn lilla farve og en fin fugleknop, og skal fremover indeholde alle vores små kreating som maling, perler osv. Bemærk den (u)tjekkede detalje med genspejling af fotografen..
Ja, det var så et lille udvalg af lopperne her hos os. Jeg kunne tænke mig se endnu flere lopper hos alle jer, der dagligt inspirerer mig, så jeg sender hermed opfordringen videre til alle, der har lyst :-)