Jeg er måske nok lidt sent ude – jeg mener vi er jo 16 dage inde i det nye år - men godt nytår! Jeg har været optaget af at opfylde nogle af mine beslutninger for dette år: Jeg vil gøre flere ting, der giver mig god energi. En af de ting er at være mere kreativ. Jeg har masser af idéer, men er desværre skruet sådan sammen, at er det ikke perfekt fra første færd, så mister jeg let modet. JEG GIDER IKKE ØVE MIG! Men det skal være slut nu. Fra nu vil jeg gøre det jeg har lyst til, også selvom jeg ikke nødvendigvis er supergod til det :-)
Og hvad har jeg så bedrevet her i de første uger af 2010: Jo, jeg har været på et fantastisk hæklekursus hos Karen sammen med andre bloggere. Blandt andre Malene og Lise, som jeg også er så heldig er min søster! Det var en pragtfuld dag, men også lidt grænseoverskridende, da jeg jo så skulle udstille mine mangelfulde krea-kundskaber. Godt jeg så har en søster, der er meget lærenem (og er god til stort set alt, hun rører ved af kreating!) og også vil dele ud af sin kunnen.
Den weekend blev symaskinen også fundet frem igen, og de stoflapper, jeg klippede for maange måneder siden, blev syet sammen til mit første lappetæppe (det vil sige, det er mangler godt nok stadig bagside og kantbånd for at være et tæppe, men i princippet…) Det er skævt som ind i h……, men hvad pokker, jeg har SELV lavet det!
Hvad har I af ønsker for det nye år?
