tirsdag den 19. januar 2010

Beæret!

Mette –nu med award! Vel at mærke “Kreativ Blogger Award”. Jeg er beæret, fordi jeg ikke kan diske op med et hav af inspirerende kreationer (endnu ;-)), men den minder mig om mit løfte til mig selv for dette år; nemlig at være mere krea og kaste mig ud i tingene!

Jeg har fået awarden af Malene, som jeg mødte på Karens hæklekursus. Desværre var jeg vældig optaget af at lære bare en smule hæklekunst, så det var ikke meget snak det blev til, men jeg håber på et møde ude i virkeligheden en anden gang :-)

Med awarden følger disse kriterier:

A: Vise den på bloggen – kommer her:

Kreativ_blogger_award[1]

B:Linke til den jeg har fået den af  - Se ovenfor

C: Skrive 7 Ting om mig selv
D: Give awarden videre til 7 andre

7 ting om mig:

1: Jeg er mor til 3 drenge (Nov. 2000, Sep. 2002, Jun. 2005)  og der er knald på, skulle jeg hilse at sige :-)

2: Jeg har læst tjekkisk og boet i Prag af flere omgange, og anser denne by som “hjemme”. Jeg er der gerne flere gange om året og er vild med ALT tjekkisk :-) - også knødler!

3: Min blog var oprindelig tiltænkt at være en blog om alt og intet, og hovedsageligt billeder fra Prag. Pragdelen har jeg flyttet til min anden blog Praguemylove. Jeg bliver glad for besøg der også :-)

4: Bloggen fik sit navn, da jeg for sjov oprettede den og mit blik samtidig faldt på en pose fra en fantastisk butik i Prag – Differentia. Nu kunne jeg dog godt tænke mig et mere mundret navn, men er i tvivl om, hvorvidt jeg skal omdøbe den??

5: Jeg er HOOKED på det her blogging :-)) Og arbejder meget (mentalt!) med at finde ud af, hvad min blog egentlig skal være for noget. Skal det være små projekter, personlige beretninger, eller et sted midt i mellem. Men et er sikkert: Det giver mig god energi at få kommentarer fra jer!!

6: Jeg har også boet maange år i Århus, og føler mig i ufrivillig eksil her på Fyn. Håber på at 2010 måske kunne blive året, hvor jeg kommer  “Hjem til Århus, åh åh..”.

7: 2010 skal være året, hvor jeg kaster mig ud i alle de kreaprojekter jeg har lyst til UDEN at give op efter første forsøg.  “Det er jo ikke produktet, men processen.. bla bla" og indtil videre går det meget godt: Er igang med dagens 2. hæklede mobiltaske!

 

Awarden har været mange gange rundt i blogland efterhånden, og jeg rammer nok nogen som allerede har fået den, men jeg vil gøre et forsøg på det modsatte!

Den allerførste der falder mig ind er: Pillepalle! Fordi hun er et fantastisk hjertevarmt menneske, der spreder glæde omkring sig i de små blogger-hjem. Og fordi hendes blog er fyldt med dejlige farver, og fantastiske hæklerier. RESPEKT :-)

Kaspara, hvis blog er et skatkammer af inspiration og positivitet og fordi hun er så god til at kommentere. Sådan noget gør mig glad :-)

Kardemomme, fordi hun har FIN FIN blog i lækre farver og en varm tone både på sin egen blog og når hun kommenterer på andres.  - Og så fordi hun også har en speciel relation til Prag ;-)

Christine for hendes farver og skønne stil og for at dele gavmildt ud af sin idéer!

Ulla, for den fantastiske energi og humor i hendes indlæg. Og selvfølgelig for alt det dejlige retro-stuff hun laver!

Karen marie, fordi jeg er afhængig af min daglige dosis fra hendes blog. Den er uden sammenligning! Ved ikke hvor mange gange jeg har været gennem ALLE hendes indlæg.

Sidst men bestemt ikke mindst Lise (jaja, hun har lige fået denne kæde-award, men jeg vil alligevel tage hende med her) for at dele hverdagens små skærmydsler med os alle, for at være vanvittig inspirerende og dele sin krea-kunne med mindre begavede udi i disse discipliner (mig), og for simpelthen at være verdens cooleste søster :-)

mandag den 18. januar 2010

Farveglad hylde på en ellers grå dag

Fordelen ved at være sendt til tælling af adskillige bakterier, er at man i tågerne af snot pludselig får nye idéer.

Denne lilla metalhylde er indkøbt til et absolut ikke-fotogent køkken for at pynte lidt. Der er ingen bagbeklædning på, og derfor var det oplagt at pimpe den med noget af Rie Elise Larsens skønne papir. Som sagt så gjort. Obs: Halvdelen af det kommende indhold er stadig til opvask, her rakte energien desværre ikke længere :-)

Beklager den dårlige billedkvalitet, dels forårsaget af modlys fra vinduet, dels at det er så svært at holde kameraet, når man nyser i et væk…

lilla hylde

 

søndag den 17. januar 2010

Søndagsstemning

søndag 

Har endelig fået ryddet de sidste rester af jul væk og fået skabt lidt forårsstemning i vindueskarmen, til trods for de store snedriver lige uden for vinduet. Her skal der ØVES i hækling, spises hindbærroulade, og laves nye billeder. Uglebilledet har før været lavet som julekort, men synes det er blevet fint i større udgave og i ramme også. Motivet er kraftigt inspireret af dette billede hos Karen Marie.

Jeg vil lave et billed med Babuskamotiv som set hos Stine, tror det kan blive fint sammen med uglebilledet.

Og så lige et teknisk spørgsmål: Jeg laver indlæggene i Live writer, men kan ikke finde ud af at skifte skriftfarve på overskriften, nogen der vil hjælpe? :-)

Rigtig god søndag!

lørdag den 16. januar 2010

Et nyt år

 

Jeg er måske nok lidt sent ude – jeg mener vi er jo 16 dage inde i det nye år - men godt nytår! Jeg har været optaget af at opfylde nogle af mine beslutninger for dette år: Jeg vil gøre flere ting, der giver mig god energi. En af  de ting er at være mere kreativ. Jeg har masser af idéer, men er desværre skruet sådan sammen, at er det ikke perfekt fra første færd, så mister jeg let modet. JEG GIDER IKKE ØVE MIG! Men det skal være slut nu. Fra nu vil jeg gøre det jeg har lyst til, også selvom jeg ikke nødvendigvis er supergod til det :-)

Og hvad har jeg så bedrevet her i de første uger af 2010: Jo, jeg har været på et fantastisk hæklekursus hos Karen sammen med andre bloggere. Blandt andre Malene og Lise, som jeg også er så heldig er min søster!  Det var en pragtfuld dag, men også lidt grænseoverskridende, da jeg jo så skulle udstille mine mangelfulde krea-kundskaber. Godt jeg så har en søster, der er meget lærenem (og er god til stort set alt, hun rører ved af kreating!) og også vil dele ud af sin kunnen.

Den weekend blev symaskinen også fundet frem igen, og de stoflapper, jeg klippede for maange måneder siden, blev syet sammen til mit første lappetæppe (det vil sige, det er mangler godt nok stadig bagside og kantbånd for at være et tæppe, men i princippet…) Det er skævt som ind i h……, men hvad pokker, jeg har SELV lavet det!

Hvad har I af ønsker for det nye år?

IMG_3016

IMG_3001

fredag den 18. december 2009

Julelandskab

Der har været lidt stilstand i julehyggen her pga. maveonde, så her kommer lige et par billeder af et miniature nisselandskab, jeg har lavet ud af bittesmå figurer indkøbt i Prag, kunstigt sne og en (MEGET) grøn lyskæde. Kitsch men fint, synes jeg

onsdag den 16. december 2009

Mere julegodter

Denne december har virkelig stået i julegodterens tegn; pebernødder, brændte mandler, og nu havregrynskugler. Det bliver hårdt efter jul ;-)

Men gode det er de, og spises det skal de, så snakker vi om ny livsstil EFTER jul…

IMG_2777

IMG_2773

fredag den 11. december 2009

Julegaver og indpakning

Inspireret af  Christine måtte jeg også lige pakke et par julegaver ind. Gavepapir, bånd og gavemærke fra House Doctor. Svamp fra Søstrene Grene. Ju(g)lekortet er min version af  dette skønne kort her.

IMG_2767