lørdag den 16. januar 2010

Et nyt år

 

Jeg er måske nok lidt sent ude – jeg mener vi er jo 16 dage inde i det nye år - men godt nytår! Jeg har været optaget af at opfylde nogle af mine beslutninger for dette år: Jeg vil gøre flere ting, der giver mig god energi. En af  de ting er at være mere kreativ. Jeg har masser af idéer, men er desværre skruet sådan sammen, at er det ikke perfekt fra første færd, så mister jeg let modet. JEG GIDER IKKE ØVE MIG! Men det skal være slut nu. Fra nu vil jeg gøre det jeg har lyst til, også selvom jeg ikke nødvendigvis er supergod til det :-)

Og hvad har jeg så bedrevet her i de første uger af 2010: Jo, jeg har været på et fantastisk hæklekursus hos Karen sammen med andre bloggere. Blandt andre Malene og Lise, som jeg også er så heldig er min søster!  Det var en pragtfuld dag, men også lidt grænseoverskridende, da jeg jo så skulle udstille mine mangelfulde krea-kundskaber. Godt jeg så har en søster, der er meget lærenem (og er god til stort set alt, hun rører ved af kreating!) og også vil dele ud af sin kunnen.

Den weekend blev symaskinen også fundet frem igen, og de stoflapper, jeg klippede for maange måneder siden, blev syet sammen til mit første lappetæppe (det vil sige, det er mangler godt nok stadig bagside og kantbånd for at være et tæppe, men i princippet…) Det er skævt som ind i h……, men hvad pokker, jeg har SELV lavet det!

Hvad har I af ønsker for det nye år?

IMG_3016

IMG_3001

3 kommentarer:

  1. Du er for sej!!!Jeg synes det er et cool lappetæppe, selvom det er lidt skævt. Men hey, øvelse gør mester. Desuden er der jo ikke nogen der har sagt at man ikke kan danne ny mode. Det kan jo være om en måned at alle laver deres tæpper assymetriske pga dig :D he he
    Og tak for anerkendelsen, men jeg er IKKE lærenem. Der er bare nogle ting der går lettere ind end andre. Jeg glæder mig til vi skal have vores kreaweekend. Så skal der laves skæve lappetæpper og lapper med 3 "streger"(stangmasker ha ha ha).
    Kys

    SvarSlet
  2. Hvor er det et fint tæppe.
    Jeg har præcis det samme nytårsfortsæt som dig og jeg SKAL bare gøre noget ved det. Jeg er i dette øjeblik ved at færdiggøre sædet til en af mine genbrugsskamler! Så jeg starter da også året meget godt.
    Det lyder hyggeligt med en kreaweekend. I må hygge jer rigtig meget med det.
    Hvor er det forresten en flot banner -eller hvad det nu hedder- på din blog... Altså den med uglerne og dit navn. Wauw!
    Kh. Malene.

    SvarSlet
  3. Tak begge to :-)
    Lise: Jo du er, men det er jo som sagt heldigt for mig :-) Jeg glæder mig også til endnu en energi-givende weekend med dig - hvornår??

    Malene: Ja, har bare indset at jeg spilder mine aftner på sofaen med tanker om ting jeg aldrig får gjort, og nu skal der bare ske noget. Og her kommer blogging ind, for der er meget inspiration at hente :-)Jeg er helt vild med dine genbrugsskamler, og er rigtig misundelig over at du kan hækle runde betræk - det var egentlig derfor jeg gerne ville hækle; for at kunne hækle runde puder, men er slet ikke kommet så langt endnu :-/

    Headeren/banneret er nogle små ugler jeg har købt i Prag. De ligger på en tallerken fra Rice, og så har jeg bare beskåret billedet. Jeg bruger det program der hedder Picnik, kender du det?
    Knus Mette

    SvarSlet