søndag den 25. april 2010

Oprejsning

Efter mit noget mislykkede patchworkprojekt, må jeg jo op på kreahesten igen!  Dog er de små djævlske sekskanter for en stund byttet ud med mere “mundrette” lapper til yngstebarnets sengetæppe.

IMG_3588

De 3 gutter her i huset har altid delt værelse og det har der ikke været meget Boligliv over (3 børn, 3 senge og en millard Legoklodser, biler, Brio osv. har ikke været helt forenenligt med boligreportagevenlige løsninger –og Hurra for det! Plads til udfoldelse er trods alt det vigtigste) Men nu da vi skal igang med indretning af eget (lillebittelille) rum til mindsten, øjner mor her en chance for at gå indretningsamok! Så har jeg da haft det sjovt så længe :-)

En klassiker på enhver blog, sættekassen, er en foræring fra mine forældre, som nu blot venter på lidt nyt tapetindmad, før den skal huse alskens dimser og dippedutter.

Endnu et besøg hos det lokale genbrugscenter i weekenden indbragte mig blandt andet denne skønne vase

IMG_3574

God dag til jer alle! Min tilbringes under dynen med en ordentlig omgang forårsforkølelse..

fredag den 23. april 2010

Kreatossen slår til igen eller fejlslagne projekter 9.0

Det er vist ingen hemmelighed, at patchworkfeberen hærger i blogland. Damer som hende her og Hende her er dronninger ud i denne kunst, og efter at have nydt diverse indlæg om patchworkprojekter, tænkte jeg ,at det skulle jeg da også liiige prøve af.

Helt ærligt, hvis man er født i halvfjerdserne (og derfor vokset op med, ret meget brunt patchwork, nævner i flæng vægtæpper, sengetæpper, sofatæpper og.. .ja okay pointen er vist gået ind) hvor svært kan det så være????

TÆNKTE JEG

(Hovmod STÅR virkelig for fald, skulle det vise sig)

Det startede ellers godt

IMG_3562 IMG_3560

Jeg fik klippet mange flere sekskanter i nogle af de skønne stoffer, der er kommet ind af min dør de sidste dage, og  her til eftermiddag kunne jeg sætte mig og sy dem sammen. I tankerne var jeg nu også noget nær patchwork …kronprinsesse (mindst)!

Men men men, faldet fra patchworktinderne var brat og gjorde ondt! For det her er da helt godnat, og jeg må se i øjnene, at det ikke bliver idag mit projekt bliver færdigt (skal jo lige bruge et par timer på at pille det fra hinanden igen, og ja, jeg HAR fundet fejlen :-))

IMG_3570

Det ligner ikke helt rigtig vel ??!!

(-Og nej det er IKKE en vulkan (selvom det er meget oppe i tiden!)

For hulan jeg er en klovn!! og kunne godt ha’ brug for et kursus!        

lørdag den 17. april 2010

Loppefund og Marapyttaguf

Her er dagene gået med alt andet end at blogge, men her er lige et lille pip med billeder af et par nye lopper og mit nye skønne pude betræk fra dygtige Line.

IMG_3546 IMG_3550 IMG_3551 IMG_3553

Den blå minireol skal stå på mit arbejdsbord, Amagerhylden skal bo på yngstebarnets nye værelse og skal være en eller anden kras farve, det lille bord? Ja, det har vi egentlig slet ikke plads til, men jeg kunne ikke bare la’ det stå!

Pudebetrækket er fantastisk og jeg drømmer om en sofa, der passer til :-). Indtil jeg får det, skal det bo i en stol, jeg skal til at male, når energien igen tillader det.

Jeg købte også to små lampefødder. Jeg har spraymalet dem her til eftermiddag, så dem må I se en anden dag. Jeg har planer om at lave lampeskærme til dem af noget af mit fine Rie Elise papir, er der nogen, der har erfaring med om det er meget besværligt at lave dem selv?

Takker på forhånd for gode råd om lampeskærme.

God lørdag aften!