søndag den 16. maj 2010

Skønt med skønt på

Åh, jeg har været i himlen.. som i den himmel, hvor man er sammen med mennesker, der betyder rigtig meget for en, i den himmel, hvor man gør rigtig meget af det man har LYST til og ikke så meget af det man skal. I den himmel, hvor der findes rigtig meget skønt mad (lavet af andre :) og ikke mindst i den himmel hvor der findes kilometervis af retrotapet…

Forklaring her er vist på sin plads:

Kender I sådanne mennesker man kan være 110% sig selv sammen med, mennesker man også kan være stille sammen med, nogle der har sammen (syge) humor som en selv, nogle der kan li’ at shoppe på samme måde som en selv og… nej jeg tror I har fattet meningen. Sådan et menneske startede jeg ugen med at besøge.

Søndag morgen satte jeg kursen mod Århus for at møde søsteren min og indtage Ingerslev boulevard og lopperne der. Dagen tegnede vejrmæssigt grå og trist, men ikke mange minutter efter ankomsten til Ingerslev strålede solen.

Det var fedt at være tilbage og jeg gjorde da også et par kup, blandt andet det hjertebanker vattæppe :-)

IMG_3699

Da det var Mors dag satte vi herefter kursen mod vores forældre. Herligt med et spontant besøg, da vi ellers bor meget langt fra hinanden allesammen, og besøg derfor ikke hænger på træerne. Og jeg tror jeg gætter rigtig ,når jeg siger, at det var en rigtig god Mors dags gave!

Mandag indtog vi igen Århus. Vi havde et stramt program, men alligevel blev det til besøg hos flere skønne steder blandt andet Dengang og Bloomers, hvor der især hos Dengang var masser af fint retrostof (som Julia skrev væltede det bogstavelig talt ud af skabet derinde :-) Boxdelux skuffede som sædvanlig ikke, og ej heller 1000 Ting i Jægergårdsgade undgik vores opmærksomhed.

IMG_3700

IMG_3698

-De er et fint match knapperne fra Skumhuset og lyskæden fra 1000 Ting.

Aftenen stod på hygge med resten af familien, god mad, samt et vildt projekt I nok skal høre mere om på et senere tidspunkt.

Inden jeg tog hjem tirsdag eftermiddag nåede vi både superbrunch og tur i downtown Randers og ikke at forglemmelig: Et ustyrligt godt grin over wii-spillet Just dance :-)

Hjemme igen ventede der bare en enkelt arbejdsdag, før det var goddag til 3 en halv dag UDEN børn. Noget, der sker en gang om året, så der var masser af planer for disse dage, men beretninger herom må vente lidt, for nu vil jeg læne mig tilbage i sofaen med et smil på læben ved tilbageblikket på en super uge med masser af forkælelse!

Sov godt derude!

3 kommentarer:

  1. Ih, din heldige kartoffel! Det vattæppe er jo helt aldeles bedårende. Hvorfor så jeg ikke det først? Nå jo, kom lidt sent afsted fordi Baby Otto var sulten. Øv! ;)

    Sikke noget fint tapet (?) knapperne ligger på, smuk farve. Lyder som en hyggelig tur til Århus :)

    SvarSlet
  2. Jaaaaaa det var bare SÅ hyggeligt!! Vi har vist aldrig været SÅ effektive før!? Du glemte jo helt at skrive at vi OGSÅ nåede en tur i stof og stil.(jeg tror efterhånden at vores besøg resulterer i at de kan blive ved med at betale deres husleje ha ha ha ha)
    Jeg glæææææder mig snart til en weekend med dig igen :D

    SvarSlet
  3. For et nyyydelig vatteppe du har funnet! Jeg elsker både fargen og mønsteret på det! Det kaller jeg et kupp!Jeg elsker vattepper og får rett og slett ikke nok av dem! Så koselig dag dere hadde sammen, du og Lise C. Slike dager er så viktige og er reneste vitamininnsprøytningen i hverdagen :)Ha en fin tirsdag også! Klemmer fra Kardemomme :))

    SvarSlet