Mindfulness er hårdt arbejde. Jeg har stiftet bekendtskab med det gennem psykiatrien. Heldigt for mig er det en af måderne man arbejder på på den afdeling, hvor jeg var indlagt. Jeg har verdens bedste behandler i den henseende og jeg har meget at takke hende for.
Mindfulness er ikke en stræben efter lykke, men en måde at være i og tåle nuet. Ligenu og her. ikke i fortiden og ikke i fremtiden, men NU. Det er en måde at arbejde sig ud af depressionen og forebygge nye depressioner, hvilket det forskningsmæssigt er bevist kan lade sig gøre med netop mindfulnessbaseret kognitiv terapi.
At være mindful handler ikke om at "fall away" som andre meditationsformer, men netop om at "fall awake" og ikke være på autopilot og ikke at overgive sig til den tåge, der så let fjerner fokus. Men for pokker, når man så også er særlig sensitiv, hører alt, ser alt, lugter alt, føler alt, så kan det virkelig være en prøvelse udover det sædvanlige at fokusere og meget nemt at blive stresset, føle sig anderledes og utilstrækkelig.
Denne nye bog er en stor hjælp til mennesker med meget skærpede sanser. Med enkle øvelser kan man øve sig (med vægt på øve, for netop en ikke-stræben kendetegner det at være mindful) på at skabe indre ro og skabe de bedste betingelser for nærvær. Og nej, selvom bogen er lige til at gå til, er det på ingen måde så let som at knipse med fingrene, men alligevel det hele værd!
Skriv endelig, hvis I vil have flere titler om dette emne.
Den tror jeg jeg skal prøve.. har lige læst en anden bog om mindfullness, men ikke af særligt sensitiv forfatter.. du har helt ret i det med at det er svært at fasthold mindfullness som særligt sensitiv, netop fordi sanserne hele tiden springer, om det så er lugtesansen, synssansen el hvad det er.. Hos mig er det især min lugtesans, som klart er bedre end normalt.. Jeg er blev kaldt sporhunden da jeg va barn, fordi jeg kunne lugte alt. idag kan jeg også via lugte huske ting mange år tilbage, fx at jeg sad ved en dam ei biografen da jeg var lille, som lugtede af den parfume der netop passerede mig og sådan.. Man må bare erkende at man som særligt sensitiv har utroligt mange gode kvaliteter og evner, som man sikkert ikke ville have haft hvis ikke man var sådan skruet sammen, men at man bare må passe en lille bitte smule mere på sig selv, hvis man skal holde et stabilt stress niveau.. :)
SvarSletTak for den fine "boganmeldelse".. ;)
Det er en meget fin beskrivelse og du vækker min interesse. Jeg følger vist ikke særlig godt med i modebladene for det er ikke noget jeg har hørt så meget om før. Jeg lider ikke af en depression men jeg blir alligevel meget berørt af at læse om det at være et særligt sensitivt menneske. Jeg bliver meget påvirket af andres måder at opføre sig på, andres humør og andres stemninger. Jeg opsnapper alt i et rum og ikke altid af det positive og heller ikke altid helt rigtigt opsnappet - hvis du forstår. Jeg kommer nogen gange til at tolke forkert og tror unødigt at noget kan være galt eller unødigt at jeg er gal på den og jeg kan nemt blive stresset af andres humør....tror jeg må læse den bog, det har sat tanker igang om noget jeg trods alt godt er klar over men som jeg aldrig gør noget ved. Tak for et fint indlæg!
SvarSletKh Line
Meget interessant indlæg. Jeg ved ikke, om jeg ville falde ind under definitionen særlig sensitiv, men jeg er meget følsom overfor andre mennesker, deres handlinger og deres ord, og bliver nemt påvirket af mine omgivelser - både positivt og negativt.
SvarSletNu får jeg helt lyst til at læse bogen (selv om jeg faktisk ikke kan li' at læse den slags bøger, fordi de nogen gange rammer ned i noget, jeg ikke lige har lyst til at tænke på...).
Kh Anne
Rakel: Jeg kan rigtig godt lide din positive vinkel på at være særlig sensitiv. Det jeg ligenu oplever som en kæmpebegrænsning, vender du til noget positivt. Skønt at blive mindet om det! Tak.
SvarSletLine: det du beskriver med at opfange ALT i et rum, og så efterfølgende ovenikøbet være i tvivl om, hvorvidt man tolkede rigtigt eller ej, kan være enormt opslidende og meget stressende, som du også skriver. Man bruger en masse unødvendig energi, som kan blive frigivet til andre ting, hvis man lærer at beskytte sig mod overstimulering og acceptere, at sådan er man nu engang.
-og desuden er den positive side af medaljen, at særlig sensitive har en ofte mere nuanceret og sanselig tilgang til livet, så kan kun igen anbefale bogen Line, den er et godt sted at starte.
Anne: Åh, hvor jeg kender den med at gå i en stor bue uden om noget, der kan pirke til ting man egentlig godt ved, man "burde" gøre noget ved. Det fine ved denne bog er, at den er mget konkret og enkel at gå til. Den kræver ikke en "venden på vrangen" og en kradsen i små sår, der kan risikere ar springe op (jeg hader såkaldte selvhjælpsbøger og har aldrig før læst sådan nogle, men denne fik jeg anbefalet på sygehuset) og man kan roligt gå til den på egen hånd. For ligegyldig hvilken definition man falder ind under er det opslidende at være meget påvirket og modtagelig overfor stemninger og følelser.
Mange hilsner
Mette