Jeg kan huske..

For nogle dage siden læste jeg dette indlæg hos Sine med de mange kloge ord. De ord har ligget og rumsteret i mit hoved siden.
Jeg har aldrig rigtigt kunne huske så meget andet fra min barndom end stemninger og følelser, men det sidste år er minderne begyndt at pible frem.

Idag har jeg været på en rejse tilbage til et af de steder, hvorfra jeg har de dejligste   barndomsminder. I den by, hvor min mormor og morfar havde sommerhus. Huset er desværre ikke længere i familiens eje, men det skal ikke hindre mig i at tilbringe mange stunder i den by fremover, for det er nemlig tæt på, hvor vi nu bor.

Mens jeg gik rundt i byen, huskede jeg ting, steder og mennesker og en grundlæggende følelse af tryghed og lykke ...

Jeg huskede det lykkelige sug i maven, når vi drejede op af mormor og morfars vej ...

Jeg huskede huset præcis som det så ud, både indvendigt og udvendigt, inden de nye ejere byggede det om. Jeg huskede lydene af mormor, der skramlede i køkkenet, duften af rundstykker og rabarberkompot og duften af morfars værksted i garagen, hvor vi også gik i bad. Jeg huskede, hvordan vi byggede huler i vores køjer og legede købmand på vattæpper i græsset ...

Jeg huskede følelsen af rødderne under vores bare fødder på gangstien ned til stranden ...

Jeg huskede den dag, hvor det begyndte at lyne og tordne, da min kusine og jeg på egen hånd havde begivet os ud af denne lange vej til Brugsen -og morfar så pludselig kom og reddede os i tørvejr :-) ...

Jeg huskede, at vi syntes lyngen var så smuk -og meget farlig fordi vi havde set hugorme deri ...

Jeg huskede morgenerne på stranden med mormor, hvor vi kom gående her i morgensolen op over klitterne og ... 

dette syn mødte os ...

Jeg huskede, hvordan vi samlede strandskaller og tegnede fine mønstre derpå ...

Jeg huskede denne fine fine postkasse og mine forestillinger om familien i huset bag lågen ...

Jeg huskede lydene på havnen, ishuset og havnefesterne ...

Jeg huskede også, at jeg rent faktisk skulle læse til eksamen idag...

Hvad husker du?