onsdag den 17. februar 2010

Skaberlyst (med forhindringer) – Gode råd, anyone??

Jeg har købt mig sådan en dims hos Stof og Stil til at betrække knapper med, så jeg lige i et snuptag kan lave ringe og øreringe med nogle af alle de fine stoffer jeg er så vild – troede jeg. For knapperne er jo ikke flade bagpå, nej heller ikke selvom jeg klipper øjet af, og så er det svært at lime ørestikker eller ring fast.

Ved nogen om man kan købe knapper til at betrække, som er flade bagpå, eller kan I give mig et fif til, hvordan man laver smykker på denne måde, så bliver jeg jublende lykkelig :-)

Denne ring er lavet  med det fine fuglestof  fra Stof og Stil (selvom det nok er svært at se) og er en lillebitte gave til en vidunderlig, betænksom og inspirerende  kvinde ude i blogland, som bare gør mig glad.  Så håber jeg bare den klarer turen med posten!!

IMG_3184

 

Puden fik jeg syet igår. Det er også en gave. En gave til en rigtig god veninde, som jeg håber bliver glad for den. Synes farverne er fine sammen, og må hellere lave en til mig selv også. Godt jeg har tidligt fri imorgen!

 IMG_3185

God aften til jer alle.

Kh. Mette

9 kommentarer:

  1. ej hvor er du altså bare blevet sej til det der!!!!
    Jeg er dybt imponeret !!!

    Kan jeg bestille sådan en ring??
    Jeg ønsker mig også sådan en pude :D

    SvarSlet
  2. Hej Mette.
    Prøv etsy.com Der kan du købe metalknapper, hvor øjet kan nappes af og bagsiden er dermed helt flad. Søg på cover buttons. Jeg fandt en forhandler der hedder "cutiestuffs", men der er vist mange forskellige.
    Lækker pude og lækker ring!
    Kh. Malene.

    SvarSlet
  3. sikke en fed ring, jeg har også haft samme problem, ville også gerne ha et par ørreringe.
    men jeg kan se malene har givet et godt tip.

    jeg ville blive glad for sådan en pude, den er super lækker.

    Kh. Sara

    SvarSlet
  4. Så flott!! Kjempefine ting du har laget. Fikk lyst å prøve å lage knapp jeg også:-)

    SvarSlet
  5. Lise: Tak! Hvis jeg finder en anden løsning, kan det da godt være du kan bestille en ;-)

    Malene: Tusind tak for tip, det skal jeg prøve!

    Sara: Ja vi må prøve Etsy, så kan det være det lykkes -og tak for rosende ord.

    Briggs: Tak skal du have! Kan godt forstå du har lyst til det, der findes jo så mange flotte stoffer derude man kan trylle med :-)

    Kh. Mette

    SvarSlet
  6. Hen Mette,
    tak for din søde kommentar til min datters værelse:)
    Og sikke nogle fine puder du har tryllet frem....
    ... håber også at det med ringen lykkes.
    Jeg har bare selv så dårlige erfaringer med knapper (både alm og i porcelæn) som er limet på, en gang ned i en lomme og ringen hænger fast. Hvilken lim bruger du??
    Hilsen Stine

    Hilsen Stine

    SvarSlet
  7. Hej Stine!
    Allerførst: Tak for en SKØN og inspirerende blog! Jeg nyder at kigge indenfor hos dig!!
    Tak for pæne ord om puden, og erfaringer med ringe med knapper. Og ja, sådanne ringe er nok mest til pynt på et fad eller lignende. Jeg har bare brugt almindelig stærk kontaktlim, for lige at forsøge.
    Mange hilsner
    Mette

    SvarSlet
  8. Jeg blander mig lige... Jeg bruger sekundlim - altså det i den lillebitte tube, som man skal passe rigtig meget på ikke at få på fingrene:)

    SvarSlet
  9. Tak Puk :-) Det prøver jeg. Har nu også fået bestilt metalknapper på Etsy -for derefter at opdage at man nu også kan få dem i Stof og Stil :-))

    SvarSlet