mandag den 23. januar 2012

Annus horribilis

Et indlæg har sat sig på tværs og spærrer for min videre færd her på bloggen.
Et indlæg, der gør op med 2011 og sender mig godt ind i det nye år (og det skal være med et ordentlig spark, for der er jo næsten allerede gået en måned!).
Jeg mangler på en eller anden måde at gøre status over et år, der i dén grad viste tænder (også langt mere end godt er). Det er uvant for mig at dele så private ting for åben skærm, men for min skyld skal det til..tror jeg.. så må det briste eller bære!


Så! år 2011 var året, hvor jeg:


  • Tilbragte første halvdel på en psykiatrisk afdeling.
  • Blev fejlmedicineret.
  • Blev fejldiagnosticeret.
  • Fik en ADHD diagnose.
  • -Og "mistede" den igen..
  • Ikke rigtigt kunne finde min plads i familien igen efter at have været "gæst" i så mange måneder.
  • Forlod mit job
  • -Og fik et nyt og dermed mulighed for at gøre drøm til virkelighed, men ikke turde tage springet alligevel.
  • Fandt ud af, at det kræver en god psyke ;-) at navigere i et til tider rigidt og langsommeligt "system".
Men 2011 blev også året, hvor jeg:
  • Fandt ud af, at andre mennesker ikke bare overlever i deres liv, men at der også er plads til indhold.
  • Stiftede bekendskab med mindfulness-baseret kognitiv terapi, hvilket nok har reddet mit liv både bogstaveligt talt og i overført betydning.
  • Mødte mange mennesker, der ville mig det bedste
  • Også selv begyndte at (øve mig i) at ville mig selv det bedste..
  • Indledte et (forhåbentlig livslangt) forhold til Ærø. Et sted, hvor jeg for første gang i mit liv fandt roen, både den indre og ydre. Fantastisk for en ekstremt rastløs sjæl som mig :-)
2012, kom bare an, hvis du bider, så bider jeg igen!



10 kommentarer:

  1. Håber 2012 bliver et helt fantastisk år for dig... :)

    SvarSlet
  2. Rigtig dejligt og ærligt indlæg. Godt at det kom ud, så du kan komme videre på bloggen. Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal skrive - for jeg har virkelig mange af de samme punkter som dig. Sjovt nok er min liste også lidt en prop, som får mig til at overveje, hvordan jeg skal blogge, for at jeg også kan genkende mig selv - så det er personligt, men ikke bliver for privat. Måske du også snart ser en liste fra mig :-)

    Jeg hepper så meget på et skønt 2012 til dig! Og Arø - det lyder fantastisk og gør mig nysgerrig.

    KH tina

    PS. og ja, det er SÅ absurd, hvor stærk man skal være for at holde til systemerne - hospital, kommune osv. Og nå ja, alle de sociale relationer.

    SvarSlet
  3. Hvor er det flot skrevet, Mette. Sender dig et smil!

    SvarSlet
  4. God tekst, og håber du får et fantastisk 2012.


    Hilsen

    Henrik
    iphone reparation
    http://iphonereparationer.dk/

    SvarSlet
  5. Kjære Mette
    Ja... et utfordrende år har det vært for deg det er sikkert. Hadde ikke fått med meg at de hadde trukket ADHD-diagnosen tilbake faktisk.
    Husker godt du fortalte om diagnosen på bloggen og siden jeg har jobbet en del med barn med akkurat denne diagnosen, følte jeg litt ekstra for det.
    Håper 1012 kan bli et harmonisk og godt år for deg; Mette.. og ja, det er mange som vil søte, flotte deg vel!!!
    Ærø har jeg igjen å se i Danmark, føler jeg har trålet det meste av Danmark egentlig.
    Ha en finfin januarkveld, Mette!
    Stor klem fra Kaspara

    SvarSlet
  6. Heidi: Tak og i lige måde!

    Tina: Tak! Det er et evigt dilemma hos mig balancen mellem personlig og privat, men nogle gange skal man måske rykke lidt på egne grænser netop for at kunne genkende sig selv som du også skriver. Jeg er meget "spændt" på om du åbner lidt op for nogle af de punkter du nævner. Nogle gange kan det være så ganske rart at spejle sig i andre, ja og lærerigt også, så ud med proppen :-)

    Sine: Tak og du får et smil tilbage :-)

    Henrik: Tak skal du ha ;-)

    Kaspara: Tak for din søde besked. Nej jeg kan næsten heller ikke selv følge med i strømmen af diagnoser. Jeg må bare huske på, at uanset hvilke etikketter, der kommes på mig, ja så er kernen den samme og jeg er jo stadig også mig, men det er hårdt arbejde nogle dage.
    Jeg har også fået den fornemmelse, at du og alle dine drenge har været hvorsomhelst hernede, men Ærø må du altså ikke snyde dig for, det er paradis på jord, og jeg er gerne behjælpelig med et par tips!

    Mange knus Mette

    SvarSlet
  7. Godt du fik skrevet det søs!!
    Sikke et lorteår!! Vi må håber at 2012 har SÅ meget bedre at byde på!!
    Husk nu at 2011 også bød på en lækker lille flæskebaby :D

    SvarSlet
  8. Kære Mette, det anede jeg ikke - har vist ikke snust nok på din blog. Sikken et l....år og l....system! Men hvor er det rart med din ærlighed - og så kan 2012 da kun blive bedre. Det lyder så skønt med Ærø - som desværre ligger alt for langt væk til at jeg kan smutte forbi til en kop kaffe og en snak - for hvor ville jeg bare gerne give dig et stort knus og høre mere om alt dette. Men måske kan det lykkes en dag? Og får du lyst til at skrive den der mail, du snakkede om, ja så er jeg lige her :-))
    Kæmpe knus og kram herfra,
    Bodil

    SvarSlet
  9. Lise: Det var nemlig godt! Og flæskebabyen har jeg ikke glemt, han var absolut et lyspunkt af de store :))

    Tak for kram og knus Bodil. Det kunne være så hyggeligt at ses igen en dag og vi bor (desværre) ikke helt på Ærø, men i Svendborg (som jo er knap så langt fra Sverige :-)

    Knus Mette

    SvarSlet
  10. Svendborg er jo slet ikke så langt væk - så den der kop kaffe må vi altså finde ud af en eller anden dag :-) Indtil da er det dejligt at kunne følge med i jeres liv her på bloggen!
    Knus Bodil

    SvarSlet