torsdag den 23. august 2012

Aalborg

Aalborg. Min barndoms storby. Så kendt og nu alligevel helt ukendt. Mange ting er sket her. Både fysisk, men også mentalt. Mod nord har de (vi :-)) rettet ryggen, og står ikke længere helt i skyggen af storebror mod syd, fornemmer jeg (den storebror byen nu også deler sit Aa med)..

Her et par glimt fra den by jeg glæder mig til at udforske på ny!










søndag den 19. august 2012

5

Søndag igen. 5 billeder fra ugen, der næsten er gået. Af noget af det og nogle af dem, der får mig til at føle mig grundglad!!








#1 En skøn søndag på stranden

#2 Tropenat på terrassen

#3 Ældste søn

#4 Solnedgang

#5 Hjemmelavet pasta med spinat/ricotta (faldt virkelig tungt, næste gang skal det vist rulles noget     tyndere)

Håber også I har haft en dejlig uge!




søndag den 12. august 2012

5

Kan I høre forskellen på "Ferien er forbi" og "Nu starter hverdagen igen"?

Jeg er ekstremt følsom overfor stemninger ydre såvel som indre, og jeg er nødt til at være opmærksom på at vælge en positiv og nærværende tilgang til mit liv, for ikke at blive revet med af en negativ spiral, som jeg ikke selv kan komme ud af igen.
Og ja, selvfølgelig har jeg også pisselortedage, men jeg vil proppe så mange gode nærende ting ind i mit liv, som muligt og tit er der jo nok at tage af, det gælder bare om at huske dem :-)

Som en afslutning på ugen, der er gået, vil jeg om søndagen vise 5 billeder af noget, der har glædet mig i ugens løb. Inspiration har jeg blandt andet fået her.
Måske andre har lyst til at lege med :-)?









# 1: På kun en uge har vi fået banket et nyt hyggeligt hjem op!
# 2: Yngstebarnet og en ny leocardi
# 3: Vi er flyttet tættere på familien og nyder godt af deres besøg til søndagsbrunch
# 4: På vej til at udforske nye steder
# 5: Verdens bedste søster -og hvilken luksus; har allerede set hende 2 gange indenfor få dage. I like :-)

onsdag den 8. august 2012

INSTAntly in love...

Jeg er mere end hooked på at bruge instagram. Elsker de små glimt af livet man kan se og lade se derinde. Engang imellem går jeg instamok og klikker løs, og det kan måske være lidt i overkanten, men det kunne være så hyggeligt om I har lyst til at følge mig alligevel ;-) Derinde hedder jeg prahamette

Håber vi ses!

mandag den 6. august 2012

En slags salgsblog - Eller ud og hjem igen..

Det var det der med de store beslutninger, som jeg nævnte i sidste indlæg for snart længe længe siden..
De beslutninger er for længst taget nu og faktisk også udført.
Men hvad handler det så om?? Jo, såmænd en flytning fra tværs gennem landet.

For omkring 8 år siden befandt jeg mig i en situation, hvor min familie og jeg var nødt til at flytte til Fyn på grund af arbejde. Jeg kommer oprindelig fra Nordjylland, men havde boet ganske mange år i Århus (nægter altså det pjat med Aa), som jeg elsker højt.
Jeg følte mig nærmest i tvangseksil og har haft rigtig svært ved at (ville?) falde til, selvom det blev noget bedre da vi flyttede fra Odense til skønne Svendborg. Men savnet af familien har været altoverskyggende.

 Da jeg forlod nordjylland efter gymnasiet var det aldrig med tanken om at vende tilbage hertil, fatisk har jeg af og til kun haft hån tilovers for dem, der blev tilbage (og i min daværende optik aldriiiig kom videre). I mange år var det Århus, jeg ville hjem til, hvis jeg havde kunnet, men sagen er den, at jeg i mange år har været så rastløs, at jeg aldrig har haft en følelse af "hjem" et sted. Indtil for et år siden. For at gøre en meget lang historie lidt kortere, så var mange ting blevet anderledes inden i mig, rastløsheden holdt i skak og lysten til at finde hjem blev næret af en køretur i det nordjyske. Og så bød muligheden sig, for at vende hjem til den nordjyske muld og ikke mindst vores familie, som alle bor i Jylland. 1. august sagde vi farvel til Fyn og satte kursen mod det nordjyske, og følelsen af hjem mærkes allerede helt ind i kernen. Se, det er starten på historien om den inkarnerede storbypige, der flyttede på landet (næsten) og synes vældig godt om det :-)

Men hvor kommer salgsbloggen så ind? Jo, vi har jo et fantastisk skønt hus i Svendborg, som vi måtte efterlade, og som nu er til salg, så hvis I kender nogen, der kender nogen..

Se perlen her :-)


Set fra vejen



tirsdag den 12. juni 2012

Fødselsdagsgaver

Midt i den rivende strøm af begivenheder, der skyller ind over mit liv lige nu, fyldte jeg 37. En helt fantastisk dag med helt fantastiske gaver :-), dejligt mad og skønt skønt selskab!












# 1 Mad

# 2 Mere mad

# 3 Fin farve

# 4 Min yndlingsspise 

# 5 Flere fine Haykasser

# 6 Nye smørebrikker fra Ferm

# 7 Kähler/Finnsdottir lysophæng

# 8 Nye sko

# 9 Zentangels lavet af min dygtige søster

# 10 Smuk Kählerstage

lørdag den 2. juni 2012

Tilbage på sporet

Så gik der en måned.. Der har været opture, nedture og hurtige ture. Og så var der det gode vejr. Og nogle meget meget store beslutninger (mere om dem senere)
For at komme tilbage på blogsporet igen kommer lige en gang billedspam fra måneden, der er gået.
















#1 Jeg blev træt af retro og malede skabet gråt og købte nyt indhold fra HAY

#2 Fin ring købt til Kunstfabrikkens marked

#3 Yngsten fyldt 7 (!!) år

#4 Til hver af ungernes fødselsdage tager vi et billede som dette. Sjovt at se udviklingen :-))

#5 Min nye mintgrønne Kitchen Aid. I'm in love!!

#6 Matchende neglelak fra Tiger

#7 Købte mig en sølvstrik

#8 Vi spiste på vores yndlingsplet

#9 De fantastiske laksekager

#10 Yngsten havde fremstillet disse skønne dyr en morgen, hvor forældrene sov længe :-))

#11 Jeg besøgte min søster og fik krammet yngste nevø rigtig meget

#12 Vi brugte meget tid på stranden

#13 Clematisbusken sprang ud

#14 Nye striber

#15 Vi konsumerede uanede mængder af koldskål