fredag den 23. april 2010

Kreatossen slår til igen eller fejlslagne projekter 9.0

Det er vist ingen hemmelighed, at patchworkfeberen hærger i blogland. Damer som hende her og Hende her er dronninger ud i denne kunst, og efter at have nydt diverse indlæg om patchworkprojekter, tænkte jeg ,at det skulle jeg da også liiige prøve af.

Helt ærligt, hvis man er født i halvfjerdserne (og derfor vokset op med, ret meget brunt patchwork, nævner i flæng vægtæpper, sengetæpper, sofatæpper og.. .ja okay pointen er vist gået ind) hvor svært kan det så være????

TÆNKTE JEG

(Hovmod STÅR virkelig for fald, skulle det vise sig)

Det startede ellers godt

IMG_3562 IMG_3560

Jeg fik klippet mange flere sekskanter i nogle af de skønne stoffer, der er kommet ind af min dør de sidste dage, og  her til eftermiddag kunne jeg sætte mig og sy dem sammen. I tankerne var jeg nu også noget nær patchwork …kronprinsesse (mindst)!

Men men men, faldet fra patchworktinderne var brat og gjorde ondt! For det her er da helt godnat, og jeg må se i øjnene, at det ikke bliver idag mit projekt bliver færdigt (skal jo lige bruge et par timer på at pille det fra hinanden igen, og ja, jeg HAR fundet fejlen :-))

IMG_3570

Det ligner ikke helt rigtig vel ??!!

(-Og nej det er IKKE en vulkan (selvom det er meget oppe i tiden!)

For hulan jeg er en klovn!! og kunne godt ha’ brug for et kursus!        

4 kommentarer:

  1. Ha ha - skønt indlæg! God arbejdslyst, når du tager fat igen - du skal nok få styr på det lynhurtigt! :)))

    SvarSlet
  2. hihi
    hvor er det dejligt, at det ikke kun er mig, der kan kage lidt rundt i det en gang imellem.
    Da jeg startede med at sy patchwork for snart 20 år siden, brugte jeg en flamingoplade til at sætte alle stykkerne fast på med en knappenål. På den måde havde jeg hele tiden styr på, hvilke stykker der skulle syes sammen og hvilke kanter de skulle grænse op til. Blot en ide, der måske kan hjælpe lidt.
    kh

    SvarSlet
  3. - Helle: Tak :-)
    - Tine: Tak for dit gode råd, det skal helt sikkert afprøves.

    Kh. Mette

    SvarSlet
  4. Hi hi hi hi det er det sødeste indlæg!! Du er meget velkommen på vores workshop!

    SvarSlet