mandag den 1. august 2011

Udfordringer i august - Dag 1


Ha ha, hvis det er de eneste udfordringer august måned bringer, så har jeg vist ikke de store problemer! Spøg til side, jeg synes udfordringer som disse er ret sjove, så jeg vil også være med, og inden 1. august lige straks bliver til 2. august kan jeg lige nå at poste et selvportræt:


Ret grænseoverskridende faktisk!

fredag den 29. juli 2011

Mere Marstal

Ja jeg er SLET ikke færdig med Marstal og derfor er der flere indlæg på vej om dette paradis.
Vi boede på Marstal vandrehjem, da vi var noget sent ude i forhold til feriehuse og camping. Men vandrehjemmet viste sig at være et fint alternativ -ikke mindst den lækre indretning!







lørdag den 23. juli 2011

Marstal for altid

Vi har haft dejlige dage i Marstal i ugen her.

Lige fra jeg satte mine ben i byen for første gang for ikke ret lang tid siden, har dette sted føltes som "hjemme". Mine drenge taler allerede om at flytte til Ærø og vi drømmer alle om at vende tilbage hurtigst mulig. Og da vi jo i forvejen bor på sydfyn skulle det jo ikke være helt uopnåeligt.

Denne gang boede vi på vandrehjem, da vi var temmelig sent ude og alt hvad der er af feriehuse og camping var fuldt booket til langt ind i august. Det var så fint et sted og det var ganske hyggeligt med os alle 5 i samme rum, men når vi vender tilbage bliver det i et af de fine feriehuse i en af de hyggelige gamle gader og gerne med lidt rusk og blæsen udenfor vinduerne eller endnu bedre sne!

Marstal er skøn i alle slags vejr, har jeg på fornemmelsen!








lørdag den 9. juli 2011

Pandekager fra huset på Kærlighedsstien




Navnet (og opskriften) på disse pandekager stammer fra Sif Orellanas seneste bog. Og da jeg elsker både pandekager OG Kærlighedsstien var det oplagt at forsøde dagen med lidt trøstespisning af den slags. Læg dertil en hvinende sød jordbær/rabarberkompot og en ellers lidt tung lørdag eftermiddag blev en smule lysere :-) using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 5. juli 2011

Apfelstrudel hit

Endnu en überlækker kreation fra Anne Apfelstrudel! Jeg er så glad for mit nye etui (og ikke mindst for indholdet :-))


- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 2. juli 2011

Test fra endnu en Iphoneejer




- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 22. maj 2011

Sammenslutningen af kronisk kaosramte


Jep, melder mig nu under fanerne hos dem, der:

- har hundrede projekter igang, men ofte ikke (uden hjælp) får dem afsluttet.

- har en milliardmillion bunke (vigtige) papirer arkiveret så godt, at de aldrig selv finder dem igen (uden hjælp)

 -vil slå ihjel for at stoppe lyden af andre menneskers (næsten lydløse) smasken, tappen på tastatur, børsten tænder, vippen på stole og og..  (udfyld selv flere lyde), fordi det lyder SÅ højt indeni.

-og også vil slå ihjel for at stoppe lugten af aspargessuppe (og nej det hjalp IKKE med vat i næsen), makrel, andre menneskers parfume og rigtig mange andre dufte, der stjæler opmærksomheden

-er  helt NORMALT begavede, men mangler den motivationsknap, der gør at andre mennesker kan få den praktiske del af hverdagen til at glide.

-er så lette at distrahere, at de glemmer de er ved at lave mad, og må hentes af deres børn hos naboen, fordi de (børnene) ikke kan vente mere..

-og som er.. ja det kan jeg ikke lige huske :-)...

-Og hvis ikke jeg havde brugt rigtig rigtig mange år på at skamme mig over at være så mærkelig og arbejde "bag kulisserne" for at få styr på en heltvildtmasse ikke nærmere definerede ting, så ingen skulle opdage det rod, der er i min hjerne, ja så havde jeg allerede været medlem af Sammenslutningen af kronisk kaosramte og vidst at ADHD ikke kun er for drenge og at jeg ikke (kun) er doven/mærkelig/uopmærksom/glemsom/hyperaktiv (og andre ikke så flatterende ting).Der er mange flere ting til mig. Jeg har bare et handicap, som jeg iøvrigt deler med rigtig mange andre -og vi er altså rigtig kloge alligevel! (jeg skal bare lige selv tro på det :))